Åbningstider:
Mandag - Tirsdag: 9-18
Onsdag - Fredag: 9-17
Lørdag: 9-12

Farver-Lysbehandling/Farvede briller.

Komplementær og Alternativ behandling af Traumer, Chok og PTSD med Lysbehandling. Lysbehandling kan påvirke det Sympatiske og Parasympatiske nervesystem.

I min behandling er jeg optaget af at finde årsagen til sygdommens opståen; hvilket traume eller chok ligger bagved? Fordi med den fundne årsag kan heling muliggøres. Der kan være tale om mange forskellige årsager, som kan være udslagsgivende såsom kærestebrud, ulykker, svigt, incest, ildebrand og dødsfald.

På et neurofysiologisk niveau betyder det, at forskellige farvefrekvenser kan genaktivere tidligere blokerede hjernesynapser. Når nervegearingen genoprettes, genindføres isolerede minder til hukommelsesnetværk, der giver adgang og integration med den bevidste del af hjernen. De skadelige virkninger på kroppen af ​​ikke-husket traume synes at forsvinde. Hukommelser forbundet med fysisk eller følelsesmæssigt traume, opretholdes af kredsløb i det limbiske system, især ved hypothalamus og amygdala. Disse minder kan nås med en farve af den passende bølgelængde. Den nøjagtige farve åbner en vej til klienten, som at åbne den rigtige fil i en computer. 

content/perlux.jpg content/farvede-briller.jpg

Forbedring af de terapeutiske virkninger af farve.

De terapeutiske virkninger af farve kan forstærkes ved at modulere de forskellige frekvenser. Denne effekt kan produceres af specielle enheder: farve –lys behandling og farvede briller).

RØD - Gør en person mere energisk, udadvendt og "klar til handling". Det er et antidepressivt middel. Det skaber vitalitet, mod og en følelse af magt. Det kan øge arterielt tryk og kropstemperatur.

ORANGE - er farven for succes. Det hjælper med at udvide sociale aktiviteter og interesser. Det er farven på selvtillid.

GUL - inducerer åbent sind og opmærksomhed på detaljer. Det fremkalder en positiv holdning, selvtillid og optimisme. Det er også et antidepressivt middel; det stimulerer kreativitet og opmærksomhed.

GRØN - er en beroligende farve, det skaber balance og lyshed. Det reducerer stress. Det er farven på fred og harmoni.

BLÅ – er beroligende giver orden og ro. Det giver tillid, mens du taler og skaber ro i sindet. INDIGO- er den højeste vibrationsfarve. Det er relateret til intuition og kreativitet. Det giver ro og forståelse

TURKIS genererer selvrefleksion. Det er en beroligende farve, som hjælper med at rydde sindet og følelserne, hvilket skaber klarhed i kommunikation. Det udtrykker kærlighed.

MAGNETA genererer beroligende, venlige følelser. Det balancerer følelser, øger eller formindsker følelsesmæssig tone efter behov. Det fremkalder kærlighed og medfølelse.

PINK beroliger følelser af aggression, skaber afslapning, lindrer stress og undertrykker appetit.


Lysbehandling via zoner i øret kan påvirke det Sympatiske og Parasympatiske nervesystem.

Enhver kan drage fordel af Farve og Farvede brille- behandlinger. Uanset om du er syg eller i smerte eller simpelthen ønsker at forhindre sygdom, forblive sund og endda udvide din bevidsthed, forbedre dine relationer eller find nyt livsretning. Nogle af de typer behandlinger, der kan anvendes, inkluderer.

Afgiftning Behandlinger: Hjælp lymfen til at dræne og stimulere nøglepunkter for at aktivere kroppens afgiftningsprocesser. I Farveterapien ses lymfen som et lager for gamle følelsesmæssige toksiner.

Koordineringsterapier: Et stort antal behandlinger omhandler forskellige dele af hjernen og kirtelsystemet. Disse behandlinger "balancer og renser" den hardware, der er ansvarlig for regulering af kroppens funktioner.

Smerteterapi: Disse behandlinger indebærer brug af farvet lys eller farvede briller. Da smertens rødder ofte ligger dybt i følelserne og ubevidste, arbejder mange af disse behandlinger for at fjerne smerter ved at løse de underliggende problemer i kroppen / sindet.

Konfliktløsningsterapi: Sygdom er ofte relateret til uløste følelsesmæssige konflikter fra fortiden. Disse konflikter, der er begravet dybt i vores ubevidste, kan i sidste ende forstyrre vores energisystem, hvilket igen påvirker kroppen. Farverbehandling med lys i ørezoner eller farvede briller bringer disse konflikter mere ind i bevidstheden, så de kan frigives eller løses uden at påvirke det energiske helbred.

Pris for denne behandling er :500 kroner.


Hjernens opbygning

Hjernen er delt i tre niveauer/lag og de har forskellig tidsmæssig udvikling, placering og funktion.

Den ældste del er hjernestammen, som også kaldes for reptilhjernen eller krybdyrhjernen og den har vi fælles med krybdyrene. Den næste del af hjernen kaldes det limbiske system eller den følelsesmæssige hjerne. Den sidste og nyeste dannede del af hjernen er hjernebarken, også kaldet neocortex.

Hjernestammen og det limbiske system har at gøre med sanser og følelser og hjernebarken har at gøre med sund fornuft, læring og planlægning.
Hvert lag lag bidrager til en mere avanceret hjerne. Hjernebarken hos mennesket er den største og mest komplicerede og giver mennesket adgang til abstrakt tænkning.

Reptilhjernen/hjernestammen kontrollerer livsvigtige funktioner via det autonome nervesystem. Da der ikke er noget sprog i denne del af hjernen er impulserne instinktive. Det vigtigste for at sikre livet/artens overlevelse er føde, parring og flugt.

Tænker man på funktionen af reptilhjernen er den vigtigste opgave at checke omgivelserne for at finde ud af, hvad der foregår, for at kunne melde alarm, så den pågældende organisme kan overleve. Disse mekanismer har vi mennesker stadig med i vores hjerne på godt og på ondt. Det handler om sikkerhed og overlevelse. Et krybdyr kan som bekendt reagere meget hurtigt på en truende fare i omgivelserne. De kendte reaktionsmønstre er kamp, flugt eller stivne (”fight, flight or freeze”). Skræmmes vi af noget i vores omgivelser sker reaktionen på brøkdele af sekunder. Reptilhjernen styrer også hjertet med dets rytme og hastighed. Det handler om at kroppen kan reagere så hurtigt som muligt. Tarmens funktion styres også af den reptile hjerne sammen med blodets strømning, blodtrykket og hastigheden af vejrtrækningen.

Det limbiske system kaldes også “følelseshjernen”.

Det limbiske system blev udviklet hos pattedyrene for ca. 60 mio. år siden. Det limbiske system, som også kaldes den emotionelle hjerne eller følelseshjernen, er beskæftiget med vores adfærdsmæssige og emotionelle udtryksmåder. Det omfatter hovedparten af de færdigheder/strategier vi har brug for at kunne holde os i live, eksempelvis det at spise samt “kamp og flugt”. Det handler også om artens videreførelse herunder forplantning, seksualitet samt yngelpleje og omsorg. Derudover har området en central rolle i forbindelse med hukommelse.

I den limbiske hjerne er vi i stand til at være indfølende over for andre mennesker, det er center for avanceret følelsesmæssig forståelse. Den limbiske hjerne får input fra den ydre verden og fra indre kropslige forhold.

I tilfælde af en pludselig opstået fare vil der udskilles stresshormoner og der sendes signaler til den reptile hjerne om eksempelvis at være på vagt eller føle sig bange. Dette betyder at en række reaktioner sættes igang, hjertet slår hurtigere, blodkar trækker sig sammen, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere, muskler spændes, pupillerne bliver større, munden bliver tør og sveden springer frem. Dette illustrerer den klassiske ”fight, flight or freeze” mekanisme.

Kommunikationen med hypothalamus er vigtig i opretholdelse af homeostasen for at sikre balance i kroppen omkring væske, temperatur, blodtryk, sult/mæthed, seksual funktion, døgnrytme mm.

To af de væsentligste strukturer i det limbiske system er hippocampus som har at gøre med hukommelse samt amygdala som regulerer emotioner, særligt frygt, glæde, stress og raseri. Af og til omtales amygdala som vores “raseri knap”. Amygdala bestemmer om en situation er truende nok til at igangsætte en kamp- eller flugtreaktion. Hippocampus spiller en stor rolle for vores evne til at huske hvilke hændelser vi oplever i vores hverdagsliv. Sker der skade på hippocampus har man svært ved at huske hvad man har oplevet for nylig.

Hippocampus har indflydelse på optagelse og filtrering af information i hele hjernen. Hippocampus sikrer, at hjernebarken hverken under- eller overstimuleres, så årvågenhedsniveauet er i balance. Når hippocampus er beskadiget eller overstimuleret, sker der en overbelastning, idet hjernen overvældes. Det medfører at evnen til at forme associationer eller ændre eksisterende hukommelsesspor svækkes. Hvis hippocampus er beskadiget kan der indhentes noget information om en begivenhed, men ikke information om, hvornår og hvor den foregik. Erindringer om tid og sted er knyttet til hippocampus.

Hippocampus og amygdala er indbyrdes afhængige m.h.t. til erindring.

Neocortex er, som navnet antyder, den nyeste del af menneskehjernen (neo betyder “ny”, “cortex” betyder “hjerne”). Den omgiver de to andre dannelser, reptilhjernen og det limbiske system. Den findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Det er her mennesket ræsonnerer, forbinder tanker og foretager planlægning. Med andre ord så er det her at processer på højeste niveau kontrolleres som har at gøre med logik, kreativitet og sprog.
I neocortex / hjernebarken drejer det sig om planlægning og handling. Det limbiske system, som tager sig af følelser og lidenskab, kan også sende impulser til denne tredje og yderste del af hjerne; storhjernen (neocortex), så den går i gang med planlægning og handlen.
Neocortex er opdelt i en venstre og en højre hemisfære, som hver især er opdelt i 4 hjernelapper; pande-, tinding-, isse- og nakkelap. Hver af disse har unikke funktioner.

Venstre og højre side af hjernen udfører forskellige funktioner. Den venstre hjernehalvdel er overvejende logisk, den bearbejder information på en analytisk måde. Det handler om at se detaljer, nedbryde til mindre dele. Det handler om ord og sprog og om hvordan man udtrykker sig. Den højre hjernehalvdel betegnes også som den kreative side, det er den som ser helheden, her er der en følelsesmæssig forståelse der bl.a bygger på aflæsning af kropssprog, mimik, tonefald og blikket i øjnene.

Der er store krav til samarbejdet mellem de 2 hjernehalvdele, idet alt hvad vi foretager os, med undtagelse af yderst simple funktioner, kræver at begge hjernehalvdele er aktive og samarbejder. Dette samarbejde varetages af hjernebjælken Corpus Callosum.

 content/corpus-c.jpg

bubblemedia