Åbningstider:
Man: 9-17 | Tirs: 9-14
Ons - Tors: 9-17
Fre: 9-16

Posturologi

Posturologi er meget effektivt hos patienter med tilbagevendende smerter især i hoved, rygsøjle, skuldre, hofte, knæ, fødder, ved piskesmæld, muskelgigt, indlæringsproblemer, balanceforstyrrelse/svimmelhed, kognitive forstyrrelser samt køre-/luft og søsyge.

Så kan du få hjælp med Akupunktur, Nordpols magnet og Neurostabs.

Nordpolsmagnetten er med til at lindre dine kæbespændinger og du skal du sove med den, hvis du bliver testet positiv i en triade test, du får udført her. Den koster 100 kroner og kan fås her

Neurostabilisatoren regulerer vægtfordeling på foden, hvilket positivt påvirker alle former for smerter i rygsøjlen, som provokeres af at stå og gå. De koster 500 kroner og kan fås her.

 

Hvad er posturologi?

 

Kroppen holder sig oprejst og i balance ved hjernens samarbejde med musklerne. Hvis det ikke virker, bliver man skæv og får hovedpine og slid i ryg og hofter mm. Men det kan behandles.

 

Posturologi er læren om kroppens stilling (holdning) og om behandlingen af lidelser i den forbindelse. Ordet posturologi er beslægtet med ordene positur og position, som betyder “stilling”.

 

Det posturologiske systems opgave er at holde kroppen oprejst og i balance, såvel i hvile som i bevægelse. Denne funktion styres af hjernen, som får information om vægtfordelingen på fødderne, øjets stilling i forhold til kraniet og om kæbeleddets stilling fra nervesensorer. Forstyrrelser i disse ting fører til skævheder, som igen giver smerter, problemer med balancen og kognitive forstyrrelser (problemer med at omfatte omverdenen).

 

Posturologi studeres som en disciplin inden for den neurologiske videnskab på universiteter i Frankrig, Italien og USA. Professor Michel Marignan fra Marseille i Frankrig regnes for den ledende posturolog i verden.

 

Posturologi er også en behandlingsform for smerter og lidelser i ryg, nakke og led. Der er tre grupper af lidelser, som kan opstå ved forstyrrelser i kroppens posturologiske system:

 

1. Skævheder og smerter

 

Gruppe 1 omfatter 80 pct. af alle tilbagevendende nakkesmerter, rygsmerter, discusprolaps,
kronisk hovedpine, migræne, kronisk ikke-reumatisk ledbetændelse, slidgigt, kroniske idrætsskader og lignende.

 

2. Balanceproblemer

 

Gruppe 2 er problemer med at holde balancen.

 

3. Kognitive problemer

 

Gruppe 3 omfatter problemer med koncentration, indlæringsproblemer – ca. 80 pct. af alle, der
lider af ordblindhed (dyslexi) har et posturologisk problem – og depression uden en speciel årsag.

 

Posturologi forklarer hvordan man kan stå oprejst

 

Når det er muligt for kroppen at stå oprejst, skyldes det musklernes tonus (spændingstilstand). De toniske muskler støtter skelettet og gør det muligt at stå oprejst. Andre muskler – de fasiske – bliver brugt til at bevæge sig med. De fasiske muskler kan man kontrollere med viljen. Evnen til at stå oprejst er meget sårbar hos mennesker, hvilket forklarer den hyppigee forekomst af problemer. Mennesker fødes med et umodent posturologisk system, som skal udvikles, før det kan fungere.

 

De toniske muskler bestemmer ryggens krumning (kurvatur), hvordan hvert enkelt led står i forhold til alle de øvrige, og vinklen mellem skulder og bækken, dvs. hele kroppens stilling.

 

Hvis ryggen er skæv, hvis et led flytter sig blot en smule eller der opstår muskelspændinger, fører det ofte til smerter.

 

De fleste former for behandling satser på at afspænde musklen eller sætte leddet på plads. Posturologi griber problemet anderledes an:

 

Posturologien søger at fjerne årsagen til uhensigtsmæssig muskeltonus ved at regulere de toniske musklers styringssystemer. Det betyder, at selv betydelige skævheder og smerter forsvinder kort tid efter den posturologiske regulering. Dermed er der sat punktum for tilbagevendene smerter, som skyldes skævheder og spændinger. 80 pct. af alle smerter i hoved, ryg og led skyldes problemer med tonus.

 

Hvorfor skal man behandle med posturologi?

 

Balanceevnen hos dig har til formål at holde udsvingene i kroppens tyngdepunkt inden for et bestemt område, når man står eller går. Hjernen regulerer balancen automatisk ved at justere spændingstilstanden i de toniske muskler ud fra informationer, som den får fra kroppen. Disse informationer kommer i hovedsagen fra fødderne, det indre øre og øjnene.

 

Hvis hjernen får besked fra kroppen om, at et led skal stå på en bestemt måde, vil leddet konstant søge at indtage den stilling for at holde balancen uanset de smerter og skævheder, som det giver. Når man behandler symptomer på spændingsrelaterede lidelser – smerter, hold osv. – med massage, fysioterapi og kiropraktik, løser det ikke problemet i sig selv.

 

Posturologisk behandling, derimod, virker ved at regulere oplysningerne til hjernen om kroppens position, således at oplysningerne ikke bringer uorden i balancen. Når det sker, indtager kroppen omgående den stilling, som den er skabt til. Musklerne slapper af, og ryg og led får den korrekte belastning. På den måde slipper man for smerter til trods for slid og skader.

 

Reguleringen sker ved at sætte små nåle i ørets nervepunkter, ved at påvirke muskler enkeltvis med små magneter, ved at lægge tynde indlæg i skoene og ved at foreskrive justering af briller eller bidfunktion. Det posturologiske system sammensætter den optimale stilling i enhver situation ved at udnytte nervesystemets evne til selvregulering.
Hvis behandlingen skal være effektiv, skal udøveren være uddannet i brug af ørets nervepunkter.

 

Sådan foregår en posturologisk behandling

 

Behandlingen starter med, at din holdning undersøges meget nøje i forhold til fodstilling, øjenmuskulatur og kæbens stilling, og alle skævheder bliver checket
Jegtester for at se, om du har øget muskelspænding i den ene side af kroppen, og om patientens briller passer til øjnene.
En skævhed eller rotering (forkert stilling af knoglerne) kan fjernes umiddelbart. Et skævt bækken, for eksempel, kan rettes op på brøkdelen af et sekund uden fysisk manipulering ved at påvirke nervereceptorerne til den toniske muskulatur, som trækker bækkenet ud af stilling.
Behandlingen sker ved hjælp af Micro nåle i øret. De påvirker nerver, som er forbundet med hjernestammen. Nålene bliver siddende i 6-10 dage og virker ind på den neurologiske styring af den toniske muskulatur.
Der anvendes også små magneter, som sættes på øjen- eller kæbemuskulatur for at
få muskulaturen til at slappe af. Endvidere får du justeret fodstillingen med indlæg i skoene.
Indlægssålerne er kun 2 – 3 millimeter tykke. Endelig anvendes der mikrochips, som limes på sålerne og optræner trykreceptorer i fodsålen.

 

Øjet er et vigtigt posturologisk organ

 

Øjet er en af hovedsensorerne i det tonisk-posturologiske system, TPS. Øjenmusklerne giver hele tiden besked til TPS om øjets stilling i kraniet. Det er TPS som stabiliserer synet, når vi f.eks. løber og hovedet bevæger sig. Hvis man f.eks. prøver at læse et blad samtidigt med, at man bevæger bladet fra side til side, eller holder bladet i ro, men bevæger hovedet fra side til side, så er det TPS, som stabiliserer synet. En spænding af øjets muskulatur bliver af TPS opfattet, som om kroppen er i bevægelse, og de toniske muskler i kroppen får besked om at stramme sig for at opretholde balancen.

 

Hvis man for eksempel ser mod højre uden at vende hovedet, strammer man musklerne i begge øjne. TPS har lært, at det betyder, at kroppen sandsynligvis vil vende sig mod højre. Derfor giver TPS musklerne besked om at være klar til bevægelse mod højre – så man vil være i stand til at vende sig mod højre uden at miste balancen.

 

Hvis man går med en konstant spænding i højre øjes muskulatur, vil højre øje give besked om, at kroppen skal gøre sig klar til at vende sig mod højre. Derimod vil venstre øje, som ikke har muskelspænding, give besked om at kroppen skal bevæge sig ret frem. Resultatet er, at TPS får modstridende information. Det udmønter sig i muskulære spændinger som giver sig udslag i skævheder og roteringer i kroppen.

 

En hyppig årsag til skævheder i kroppen er, at briller er fejlcentreret i forhold til øjet og tvinger øjet til en forkert position.

 

Gener og lidelser som skyldes spændinger i øjets muskler

 

Når du sover, er øjnene lukkede og musklerne afslappede. Derfor viser generne sig om dagen; især op ad dagen, efterhånden som øjnene bliver trætte.

 

Spændinger i øjets muskulatur kan føre til både skævheder og roteringer i bækkenet og til fejlstillinger i nakken. Det kan være et tegn på øjenproblemer, hvis smerter i hoved, nakke eller ryg optræder efter, at man er stået op, og samtidig har en tendens til at tiltage i dagens løb.

 

Hovedpine af denne årsag har en tendens til at være ensidig og til ofte at skifte side. Tilstanden kan også forårsage smerter bag øjnene, røde øjne, ømhed, øjne, som løber i vand, ubehag ved at se på PC-skærm eller TV, problemer med at fokusere, problemer med vandrette og lodrette striber (f.eks. at blive forstyrret af en skjorte med striber).

 

Forstyrrelser i fornemmelsen af sin egen krop i forhold til omverdenen (kognitive problemer) kan give koncentrationsproblemer eller indlæringsvanskeligheder og i sidste ende føre til depression. Det skyldes, at når kroppen skal arbejde for at orientere sig i rummet, vil psyken også blive påvirket. Man udvikler problemer med at holde synsindtryk ude fra hinanden (at differentiere visuelle oplysninger), og derfor kan man få en tendens til at prøve at formindske indtrykkene (de sensoriske input) ved at trække sig væk fra aktiviteter i hverdagen. Det kan være starten til at udvikle depressioner.

 

Blandt dem, der lider af dysleksi (ordblindhed), har 80 % problemer med øjets muskulatur.

 

Balanceproblemer og svimmelhed hænger ofte sammen med øjenmuskulaturen. Hvis man prøver at lægge mærke til det, kan man se, at mange mennesker holder hovedet lidt på skrå. Det er ofte et tegn på spændinger i øjets muskulatur. Hjernen vil have synsindtrykkene i ret vinkel, og når stramningerne i øjets muskulatur giver et forkert signal om kroppens stilling, giver hjernen besked til kroppen om at ændre vinklen på hovedet.

 

 

 

Kæbeleddet spiller en posturologisk rolle

 

Kæbeleddene er placeret lige foran ørerne. Med til kæbeleddene hører kæbemusklerne, tindingemusklerne, som dækker og strækker sig over næsten halvdelen af hovedet, og en menisk, dvs. en bruskskive der sidder, hvor kraniets knogler møder kæbeknoglen.

 

Kæbeleds problemer kan være meniskproblemer. Når man bevæger kæben, skydes menisken frem og tilbage. Hvis menisken bliver ødelagt, opstår der karakteristiske klikke lyde. Når menisken er slidt ned, vil klikke lyden forsvinde og kan blive erstattet med en knirkelyd. Samtidig kan man opleve, at kæben åbner og lukker sig symmetrisk i en S-bevægelse.

 

Gener og lidelser som skyldes spændinger i kæbemusklerne

 

TMD (“Temporomandibular disorder”, engelsk for: kæbeleds forstyrrelse) er spændinger i kæbeleddet og de lidelser, som følger deraf.
Mennesker med kæbeproblemer går ofte lidt foroverbøjet med overkrop og hoved. Den ene skulder er ofte betydeligt lavere end den anden, og bækkenet kan også være skævt.
Hele 80 % af alle smerter fra hoften og op er relateret til kæbeleddet.
Hvis man vågner om morgenen med smerter i hoved, nakke eller ryg, er det sandsynligvis kæbeleddet, der står bag.

 

Hovedet

 

Kæbeleds forstyrrelser giver sig udslag i hovedpine om morgenen og en fornemmelse af, at man ikke kan finde den rigtige hovedpude; smerter i hele panden eller på siden af hovedet (spænding i tindingemuskelen); smerter i begge tindinger; kvalme, når man vågner.

 

Nakken

 

Smerterne er der om natten eller når man vågner, men kan også komme i løbet af dagen og da ofte helt øverst i nakken. Man føler smerte langs kanten af baghovedet, kan have en “kold” fornemmelse i nakken, får smerter i trapezmuskelen og ud mod skuldrene, kan føle, at skuldrene er tunge.

 

Ryggen

 

Smerter om natten eller når man vågner.

 

 

 

Føddernes rolle i at opretholde din kropsstilling er at registrere forholdet til underlaget og i det hele taget at bestemme opfattelsen af kroppen i rummet. Under foden ligger der trykreceptorer, som sender information til hjernen om kropsvægtens fordeling på fødderne.

 

Trykreceptorerne under fodsålerne ændrer sig efterhånden, men aldrig ens på begge fodsåler. Den fodsål, hvor receptorerne slides mest, vil få overført mere af kropsvægten. Dette medfører, at hjernen tror, at vi falder, og sender besked til musklerne om at stramme sig op, hvad der igen fører til, at bækkenet trækkes skævt. Det fører til problemer med nedre del af ryg, hofter og knæ.

 

Gener og lidelser som stammer fra foden

 

Platfodethed og hulfodethed har betydning for en persons evne til at modtage impulser gennem fødderne, og det samme gælder hvordan man står på foden. Valgus-foden har overdrevet vægt på indersiden af foden. Det fører til rotering i bækkenet og fejlstilling i hofte og knæ med slid og smerter til følge og desuden til forkert vinkel og belastning af achillessenen.

 

Varus-foden har overdreven vægt på ydersiden og fører til samme typer af skader som valgus, men lidt anderledes fordelt. Varus og valgus kan afhjælpes med indlæg på 2- 3 millimeter tykkelse.  

Manglende information fra trykreceptorerne kan afhjælpes ved at stimulere dem til aktivitet, enten ved brug af en microchip i sålen eller ved stimulering af et nervepunkt i øret. “Neurostab” er en microchip, som svinger med 4000 impulser i sekundet og har en genoptræningseffekt på trykreceptorerne i fodsålen.

Såler.

Stillingen af bækkenet og lændehvirvlernes placering i forhold til hinanden afgøres af fodens samarbejde med Årsagen til at fodens trykfølere ikke virker optimalt, er fodtøj hvor sålen er udformet med støtte i svangen (fodformet).

Behandling med mekaniske indlæg (fodformede indlægssåler) er en dårlig behandling. De mekaniske indlæg gør fodens muskler ”dovne”. Fx forværres en platfod hvis der bruges indlægssåler og konsekvensen er problemer i ryggen.

 

Andre fodstillinger: Hvis den ene fod trækker bækkenet i én retning (vender ud- eller indad) og den anden fod trækker i en anden retning, sker der en rotation i bækkenet. Jo mere asymmetrisk fodstilling der er, jo mere rotation i bækkenet og jo større problemer i ryggen, som fx scoliose.

Skæv ryg: Medfødt skæv ryg, ses kun hos evnesvage og ved meget sjældne sygdomme. Skævheder i ryggen udvikles, når man begynder at gå på fødderne og gå med forkert fodtøj. De kan også udvikles, når fodstilling og øjenstilling, som påvirker samsynet, smelter sammen i 8 – 13 års alderen. Disse to funktioner er de vigtigste for ryggens holdning.

Fodtøj skal være så tæt som muligt på ingen fodtøj! Dvs. at foden skal kunne bøjes, når man tager et skridt, på samme måde som hvis foden var bar. Køb aldrig sko med støtte i svangen, det vil få svangens muskler til at slappe af, gøre foden mere plat og give forkert tryk. Jo mere svangstøtte, jo større risiko for platfod og nedsunken forfod. Det er især vigtigt, at børn får bøjelige sko uden svangstøtte.

En vis hælhøjde er acceptabel, den flytter vægten frem, men forstyrrer ikke fodens funktion.


 

Posturologiske såler kontra andre indlægssåler

En posturologisk sål er næsten helt flad og tynd til forskel fra de fleste andre indlægssåler, der har til formål at rette op på fodens stilling. Andre såler fra f.eks. bandagister, fysioterapeuter og sportsforretninger har til formål at løfte fodens knogler og muskler ind i en ønsket stilling. Dette gør dog foden afhængig af sålen, fordi musklerne bliver dovne af det mekaniske løft. Forhøjninger på en posturologisk sål er højst 2-3 mm.

I den posturologiske sål er også et lille elektronisk kredsløb i form af en chip lagt ind. Denne chip og sålens små forhøjninger stimulerer trykfølerne under foden.

Sådan virker sålerne

Den posturologiske indlægssål er baseret på proprioception. Proprioception handler om trykfølsomhed under fødderne og om informationen fra vores følesanser om musklernes udstrækningsgrad. Informationen fra vores følesanser under fødderne er meget vigtig for den måde, vi bruger vores krop på, fordi sanserne er med til at informere hjernen om, hvordan vi står, og hvordan vi bevæger os.

Når fødderne behandles med en posturologisk indlægssål, påvirkes trykfølerne i fodsålen ved hjælp af de små forhøjninger og det elektroniske kredsløb i indlægssålen. Dette skyldes, at de posturologiske fodsåler indeholder trykreceptorer, som konstant informerer hjernen om, hvor vi lægger trykket på fødderne, når vi står og går. Alle disse input har til formål at fortælle vores hjerne, at der er brug for en ekstra indsats i disse områder, for at foden og dermed kroppen kan bevæge sig hensigtsmæssigt. Når hjernen får disse informationer, rettes kroppen op umiddelbart, og du vil gennem længere tids brug indøve en korrekt holdning og gang. Det betyder, at man typisk kun har brug for sålen i en periode og ikke hele livet – dog er der få undtagelser.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

bubblemedia