Åbningstider:
Man: 9-18
Tirs - Tors: 9-17
Fre: 9-12

Myofascial Decompression (MFD)

f/61754580_10219083103939673_6950602118361251840_n.jpg

Lider du af sportsskader med nedsat bevægelighed og stift bindevæv:

Så kan Myofascial Decompression virkelig hjælpe dig med at få bevægeligheden tilbage.

I behandlingen er her fokus på Bindevævet/ Fascierne i musklerne.

Du kan også booke denne behandling hos Thorbjørn, der er uddannet Myofascial Decompression behandler og arbejder her i klinikken.

På:

https://system.easypractice.net/book/crossroads-gym-ivs?fbclid=IwAR0b48A2Eccl_

MFD er helt nyt i Danmark.

Behandlingen bliver brugt af atleter verden over, blandt andet til OL.

I modsætning til traditionel cupping, hvor den behandlede er passiv, er man ved myofascial decompression cupping aktiv og der udføres bevægelse eller udstrækning af musklen imens cuppingen foregår.

MFD er den eneste modalitet i manuel medicin, der er dekompressiv i naturen. De negative trykkræfter muliggør forøgelser i rummet i muskuloskeletal systemet for forbedret vævsglidning og mobilitet

Du får øget effektiviteten af ​​bevægelse med negative trykværktøjer gennem fascial mobilitet og neuromuskulær system.

MFD adresserer bindevævsbegrænsninger ved at forbedre mobiliteten af de bløde vævslag.
Brug af negativt tryk med sugekopper skabes der mellemrum mellem de bløde vævslag, der gør det muligt for hvert lag at glide på hinanden med nedsat viskositet og forbedret bevægelseseffektivitet.

Du vil via Cupper der enten sidder på nogle minutter, eller jeg vil glide med Cupperne for at løsne bindevævet og hermed få større bevægelse i din medtagne område.

Behandlingen er godt for alle sportsgrene uanset hvilket niveau du træner på.

Gennem behandlingen med MFD afsløres det hvilke områder, der skal optrænes videre med. Er det: Mobilitet, Motorisk kontrol, Tilstand eller Stabilitet

Hvorfor virker dekompression?

  • Frigør tonic, tætte, lette muskler
  • Sænker fortykning i specifikke myofasciale lag
  • Slipper udløsningspunkter, der indfører blod flow og næringsmiddeludveksling
  • Trækker dybt bindevæv elementer ud, der er dysfunktionelle mest vigtigere kollagen tværbinding og mobilisering af viskøst grundstof

Endogene opioider eller endorphiner som påvirker det limbiske system og hjernestammen, der påvirker centralnervesystemet system

Kroppen har grundlæggende 3 typer muskler, den glatte muskulatur, hjertemuskulaturen og den tværstribede skeletmuskulatur.

Den glatte muskulatur
Den glatte muskulatur findes i vores fordøjelsessystem, blodkar, blære og luftveje. Modsat den tværstribede skeletmuskulatur, så er glat muskulatur ikke under viljens kontrol, men styres af det autonome nervesystem. Det er derudover en meget smidig og elastisk muskulatur.

Hjertemuskulatur
Hjertemuskulaturen adskiller sig fra den glatte muskulatur og den tværstribede skeletmuskulatur, ved at denne type muskelceller kun findes i vores hjerte, heraf navnet hjertemuskulatur. Det har den samme smidige karakter som glat muskulatur, og ligesom tværstribet skeletmuskulatur har den en særdeles god evne til at udvikle kraft. Ligesom den glatte muskulatur styres hjertet af det autonome nervesystem, og er derfor ikke under indflydelse af viljen. Både glat muskulatur og hjertemuskulatur er dog til en vis grad påvirkeligt af vores mentale tilstand, og stress kan have en symptomatisk indvirkning på begge muskeltypers arbejde.

den tværstribede skeletmuskulatur
Den glatte muskulatur og hjertemuskulaturen har ikke den store relevans i forhold til  Myofascial Compression, og det er derfor den tværstribede skeletmuskulatur, som er fokus på. Den tværstribede skeletmuskulaturs primære funktion er at bevæge knogler i forhold til hinanden, så vi kan skabe bevægelse og stabilitet i kroppen. Den har også en sekundær funktion, nemlig at beskytte skelettet og organerne. Modsat den glatte muskulatur og hjertemuskulaturen, så er tværstribet skeletmuskulatur under viljens indflydelse. Den har dog også en autonom komponent, hvor kroppen kan aktivere den tværstribede muskulatur for eksempelvis at skabe varme (det som sker, når vi begynder at ryste, når vi fryser). Tværstribet muskulatur kaldes ”tværstribet”, fordi det har et ”stribet” udseende, når muskelfibrene betragtes under et mikroskop.

Den tværstribede muskulaturs grundlæggende funktion er som sagt at bevæge knogler i forhold til hinanden. Det sker ved at musklen trækker sig sammen, eller kontraherer sig, som det kaldes. Dette forårsager en forkortning af musklens længde, hvilket medvirker at knoglerne bevæger sig i forhold til hinanden.

Denne toniske sammentrækning er for det meste myogen på grund af særlige egenskaber ved denne glatte muskel, men den modificeres af excitatoriske og hæmmende nerver.

Nervesystemets opbygning

En muskel kan ikke ret meget uden at blive aktiveret af vores nervesystem. Det er derfor relevant med en grundlæggende gennemgang af hvordan vores nervesystem fungerer. Herefter kan vi se nærmere på samspillet mellem nervesystemet og vores muskler.

Nervesystemets 2 dele
Vores nervesystem består grundlæggende af 2 dele, nemlig CNS og PNS.

CNS er det centrale nervesystem, og består af hjernen og rygmarven. Disse kan selvfølgelig deles op i en lang række delområder, men det er mindre relevant i forhold til musklernes virkemåde. PNS er det perifere nervesystem, og består af de nervebaner som ender i muskler, organer osv. De står for at sende signal til og fra hjernen.

Fysiologisk set deles nervesystemet op i det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) og det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem kan yderligere deles op i en sensorisk del og en motorisk del. Men det er den motoriske del, som har interesse i forhold til træning. De udgør nemlig tilsammen det man kalder de neuromuskulære system, som er det vi har interesse i, når vi skal forstå hvordan musklerne virker under træning.

Det neuromuskulære system

Når vi løfter en ting, så sender hjernen signal til de relevante muskler, om at de skal trække sig sammen. For at forstå hvordan det helt konkret foregår, så er vi nødt til at kaste et blik på musklens mindste funktionelle enhed, nemlig den motoriske enhed.

Hvert enkelt motor-neuron i rygmarven fordeler sig i talrige sidegrene, når det forlader rygsøjlen. Hver sidegren ender i det man kalder en motorisk endeplade, på hver sin muskelcelle. En sådan samling af muskelceller kaldes en motorisk enhed. Antallet af muskelceller i en motorisk enhed kan variere fra langt over 1000 muskelceller, til omkring en håndfuld. De muskler som bevæger øjet har eksempelvis kun 5-6 muskelceller i hver motorisk enhed. Det skyldes, at der her er tale om finmotorik. Større muskelgruppers motoriske enheder indeholder langt flere.

Så det der helt konkret sker, når man løfter en ting, er at hjernen sender et elektrisk signal ned igennem rygmarven, til det segment, som aktiverer de relevante muskler. Fra motorneuronet i rygmarven, sendes signalet videre igennem de perifere motoriske nervebaner, i hver sinemotoriske enheder. Lav-tærskel motoriske enheder aktiveres før høj-tærskel motoriske enheder. Så ved meget lave belastninger aktiverer man slet ikke de helt store motoriske enheder, som indeholder langt de fleste type II fibre. Når man er oppe på en belastning omkring 80-85 % af 1RM, så er praktisk talt alle tilgængelige motoriske enheder aktive. Den resterende kraftudvikling op til 100 % af 1RM kommer fra andre neuromuskulære reguleringsmekanismer, som vi vil komme ind på i et senere afsnit. Motoriske enheder fungerer i øvrigt efter ”alle eller ingen” princippet. Det skal forstås på den måde, at enten er alle muskelceller i en motorisk enhed aktive, eller også er slet ingen af dem. Altså vil alle muskelceller i en motorisk enhed bringes til kontraktion, når et signal når den motoriske endeplade.

Alle de processer der foregår fra signalet forlader hjernen, til musklen er fuldt kontraheret, er styret af nogle komplekse biokemiske processer, som involverer det man kalder neurotransmittere og andre biokemiske substanser.

Hvad er Fascia? 

Hold det elastisk og spændstigt hele livet og undgå skader

Fascia erobrer verden over, og ikke uden grund. Forskningsverdens store interesse på kroppens bindevævsstrukturer (Fascia) betyder, at vi i dag ved meget mere og der kommer hele tiden mere viden og handlemåder, så vi ved, hvordan vi kan påvirke kroppens fasciastrukturer via træning, bevægelse og behandling. 

De fleste trænings- og sportsgrene har deres primære fokus på muskel-og kredsløbstræning og glemmer at inddrage hele kroppen.
Bindevævet er gået fra at blive opfattet som passivt og uinteressant del af vores krop til at være et emne med stor fokus inden for forsknings verden. For bindevævet er kroppens lim og kan have stor betydning for vores sundhed. Forskerne har i de sidste 10 år haft fokus på bindevævet. Det skyldes især at bindevævet, man troede ingen betydning havde, men blot var poser omkring musklerne, viser sig at være smækfyldt med nerver. Vores kropsfornemmelse, hvordan vi sanser kroppen og vores omgivelser, man taler om det er vores 6. sans.
  
Bindevævet er det nye i forbindelse med ryg-, skulder- og nakkesmerter, kroniske smerter og dårlig holdning. Svaret på mange dårligdomme ligger gemt her.

Nyt gennembrud med fascia træning og kropsbehandling

Nu tænker du måske, at det ikke er noget, du vil vide mere om. Men 80 % af os oplever rygsmerter i løbet af livet og 60 % kvinder får skulder leds-problemer, og derudover er flere, der har hofte og knæ problemer.
Så hvis du havde ondt et af stederne i sidste uge, eller har det lige nu, mens du læser dette, skal du læse videre. Forklaringen findes måske ikke i dine led og muskler, som man altid har troet, men netop i dit bindevæv.
 
Nu har nye forskningsmetoder indenfor både træning og kropsbehandling vist sig, at bindevævet har stort betydning for vores sundhed, ikke mindst en smertefri krop.

Hvad er bindevæv?
Bindevævet består især af fibrene kollagen og elastin og indeholder desuden blandt andet fedtceller, hvide blodlegemer, nerver og lymfekar. Bindevævet varierer stærkt, noget er hårdt som et gummibånd, eksempel i sener og ledbånd som i lænden og i de sener, hvor musklerne sidder fast på knoglerne og andet er fint som et spindelvæv – eksempelvis det løse bindevæv under huden. Bindevævet dækker hele kroppen, og mindre hinder rundt om muskler, sener og indre organer. Bindevævet er fyldt med nerve-ender og dermed et stort indvendigt sanseorgan.
 
Bindevæv er og findes i forskellige former i sener og ledbånd og strækker sig fra toppen af dit hoved til dine fødder, og du mærker det først, når der er noget galt. Måske er det den nøgle, både du og forskerne har ledt efter, når det gælder din sundhed.

Kroppens Spidermandragt

Bindevævet forbinder kroppen indvendigt fra top til tå som en finmasket Spidermandragt. Når du hiver i den en ende, trækker det i den anden ende. Og ligesom Spidermandragten føles rar at have på, når den er juicy/fugtig, varm og eftergivelig.  Den er jo håbløs at bevæge sig i, når den er tør, kold og stram. Her kan svaret på smerter og uforklarligt ubehag ligge på, at dit bindevæv mangler opmærksomhed.
 
Bindevævet er ekstremt følsomt. Når bindevævet har det dårligt, har du det dårligt. Du kan mærke, at den er gal, men kan ikke selv se det. I et mikroskop kan man derimod tydeligt se forskel på sundt og usundt bindevæv. Det er det usunde bindevæv, der er blevet tørt og stramt og filtret sammen, hvilket ofte resulterer i spændinger og overbelastninger. Du mærker måske ømhed, træthed og blive stiv. Hvis du har et stillesiddende arbejde, kan det give spændte muskler i ryggen, og det påvirker det omkringliggende bindevæv til at blive stift og usmidigt.
 
Sundt bindevæv er fugtigt, elastisk/spændstigt og glat på overfladen, og så kan muskler, sener, knogler og indre organer bevæge sig frit uden at filtre sammen. Det sunde bindevæv sørger for et elastisk flow, så alt i kroppen kan bevæge sig smidigt i forhold til hinanden. Hvis du fornemmer, at du generelt er godt tilpas, har en følelse af at være let i kroppen, og kan mærke at din gang eller løbestil er fjedrende og let, har du med garanti et sundt bindevæv. 

Hvad kan vi gøre?

Vi ved, at vi ældes, og det gør bindevævet også, spørgsmålet er, kan vi gøre noget? Den gode nyhed er, at der er noget at gøre. Vi kan nemlig selv være med til at påvirke aldringsprocessen i vores bindevæv, det er en langsom proces, men muligt med målrettet træning.  

Træning hjælper, fordi bindevævscellerne jævnligt skal trækkes i, hvis de skal holde sig fugtige, spændstige, elastiske og stærke. Det sker, når vi bevæger os. Når cellerne kan mærke, at de bliver trukket i, giver de signal til, at der skal laves forstærkninger af bindevævet.

Bindevævet

Læderhuden er langt mere cellefattig end overhuden. Der ses flest bindevævsceller (fibroblaster). Disse celler producerer fibre med forskellige egenskaber. I dermis er der således rigeligt med fibre af materialerne kollagen og elastin.

De kollagene fibre er i familie med dem som bl.a. brusk er opbygget af og de giver huden dens styrke. Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens spændstighed og elasticitet. Udover fiberstrukturer findes også andre molekyler, som blandt andet binder vand i læderhuden.

Når huden ældes og der opstår rynker, er det især fordi bindevævet i dermis bliver mere sparsomt og huden bliver tyndere og mister sin elasticitet og vandbindingsevne

Specialvævene

Som nævnt indeholder dermis også en masse specialstrukturer. Der er mange kirtler, som producerer talg og sved. Deres udførselsgange strækker sig op gennem epidermis og munder ud i porer på overfladen. Endelig er dermis rig på sanseceller. Disse specialceller er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. 

Kontraindikationer

  • Uhelbredelige sår.
  • Hæmofili, leukæmi, aktiv TB
  • Senere stadier af graviditeten.
  • Influenza med feber.
  • Moderat / alvorlig anæmi.
  • Moderat / svære hjerteproblemer.
  • Vaskulitis.
  • Aktiv kræft.
  • Leukæmi.
  • Aktiv Tuberkulose.
bubblemedia